Bøger / faglitteratur / øvelser

Auraguiden : din vej til styrke og vitalitet


Beskrivelse


Guide til, hvordan man kan se sin egen og andres aura, og tolke de farver og former, man ser. Om forbindelsen mellem chakraerne og auraen. Med øvelser og meditationer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Claus Bundgaard

2007

Aura er et energifelt, der menes at omgive alle organismer og genstande. De færreste kan se det, flere kan mærke det, men alle er afhængige af, at det har sin rette udstråling og form. Ifølge den engelske forfatter er auraen nemlig en seismograf for vores fysiske og psykiske konstitution. Hun indleder sin bog med nyreligiøse forklaringer på, hvad en aura er. Faktisk består den af syv lag, der hver især har forbindelse til chakrasystemet. Efterfølgende opstiller forfatteren en række øvelser, som skal sætte læseren i stand til at fornemme sin egen aura og ultimativt blive i stand til at se og mærke den. Ved regelmæssig tjek af auraen vil man således kunne diagnosticere fysiske og psykiske dårligdomme, som vil resultere i uregelmæssigheder i auraens form og farve. Bogens instruktioner og det tilhørende illustrationsmateriale er lette at forstå og tilegne sig og er på mange måder i overensstemmelse med Ted Andrews: Lær at se og læse auraer fra 1998. Men om den forudsætningsløse læser virkelig kan lære at se aura, kan jeg ikke udtale mig om. Under alle omstændigheder vil den interessere det store segment, der i forvejen læser om alternativ helse.