Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Atomalderen : en miljøkatastrofe


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 18. dec. 2018

Denne nye bog i den omfattende serie Aktuel historie handler om menneskets udnyttelse af atomforskningen set ud fra en miljøsynsvinkel. Forf. kender vi bl.a. fra en række andre titler i sammeserie. Bogen fortæller indledningsvis om atomforskningens historie. Derefter hører vi om rustningskapløbet helt frem til Frankrigs og Kinas seneste prøvesprængninger. De følgende afsnit handler omkernekraft og om atomlossepladser, og bogens sidste del beskæftiger sig med det sorte marked indenfor atomområdet, med den internationale terrorisme og med fremtidsperspektiver. Bageststikordsregister. Desuden indholdsfortegnelse. Bogen er udstyret som seriens øvrige bind. Teksten, som er velskrevet, er sat i én spalte. Enkelte sammensatte ord er stavelsesdelt. Der erillustreret med en række relevante s/h fotos, kort og tabeller. Forfatteren fokuserer meget på hele miljøaspektet og ser meget pessimistisk på fremtiden. Derfor forekommer bekrivelsen afatomforskningens positive aspekter noget nedtonet.Af nyere bøger for børn om bogens emner kan nævnes et par titler i serien Trusler mod livet. Selvstændig læsning fra ca. 12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Hans Pedersen (skole)

d. 18. dec. 2018

32. bind i forlagets velrenommerede seria Aktuel historie. I relation til 50 året for de første atombombers fald og det nuværende røre omkring de proklamerede franske atomprøvesprængninger iefteråret 95 må man sige, at timingen for denne udgivelse er i orden. Forfatteren og journalisten B.L., der også har skrevet andre af seriens bind, blotlægger her hvorledes menneskets aktiviteteromkring fremstilling af atombomber og bygning af atomkraftværker er blevet en tikkende miljøbombe af uoverskuelige dimensioner. I en dybdeborende og up to date fremstilling er her et relevantmateriale til såvel selvstudium som til undervisning fra Folkeskolens 9. klasser. Bogens første halvdel er helliget en historisk redegørelse over fremstillingen af a-våben og konsekvenserne heraf -især de miljømæssige. A-våbnet som terrorbalanceobjekt i den kolde krig behandles, og der redegøres for vore dages atom-smugler-mafia. Anden del er historien om atomkraftværkerne og igen især demiljøproblemer disse harskabt og vil skabe i fremtiden: Tremileøen, Tjernobyl, de østeuropæiske atomlossepladser m.m.. Der afsluttes med fyldigt stikordsregister. Kan selvlæses fra 15 år og er etfint supplement til eksisterende litteratur over emnet.