Bøger / faglitteratur

At skrive sig til læsning


Beskrivelse


Et nordisk forskningsprojekt har vist, at den traditionelle indlæringsproces med computerens hjælp kan vendes om, så at børnene kan skrive sig til læsning i børnehaveklassen, producere egne læsebøger i 1. klasse og videreudvikle skrivelyst og læseglæde i 2.-3. klasse.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2004

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 10. nov. 2004

Forkortet dansk version af norsk bog med originaltitlen Å skrive seg til lesing : IKT i småskolen 2003. Bogen bygger på et treårigt forskningsprojekt i 14 klasser i Norge, Danmark, Finland og Estland. Den dokumenterer nødvendigheden af at fokusere på skrivning (frem for læsning) og anbefaler at anvende computeren som redskab. Intentionen er, at elevernes energi rettes mod det at fortælle frem for at bruge energi på at forme bogstaverne. Det danske forord fremhæver de to hovedkonklusioner: at skrive-læseundervisning starter i bh.kl., og at forløbet fra bh.kl. til 2. kl. ses som et sammenhængende forløb. Bogen er meget interessant for enhver, der beskæftiger sig med begynderundervisning i dansk såvel lærerstuderende som lærere. En god indholdsfortegnelse gør det muligt at vælge de mest relevante afsnit ud, studere de mange spændende eksempler og grundige beskrivelser af forløb. Elevteksterne er desværre fortrinsvis på norsk. Afsnittene handler om alt vedr. skrive-læseindlæring og afsluttes med et efterord, der relaterer mere konkret til danske læreplaner. Der findes omfattende litteraturliste og webadresser. Supplement til fx Liberg Sådan lærer børn at læse og skrive, 1997 og Björk og Liberg Veje ind i skriftsproget, 1999.


Læsepædagogen

Årg. 53, nr. 5 (2005)

af

af

Kirsten Ærø

Årg. 53, nr. 5 (2005)