Alba Schwartz' tobindsværk fra 1912-13 var den første af en lang række bøger om skagensmalerne, og en af de seneste er Lise Svanholms oversigtsværk fra 2001. Mette Bøgh Jensen, der er mag.art. og museumsinspektør på Skagens Museum, karakteriserer størstedelen af disse udgivelser som populært formidlende bøger, der sætter kunstnernes liv i centrum, og hvor malerierne ses som illustration af livet i kunstnerkolonien på Skagen. Hun forholder sig i denne bog kritisk og analytisk til den konstruktion af historien om skagensmalerne og til de kunstnermyter, som "recirkuleres" i det meste af den eksisterende litteratur. Samtidig med, at hun sætter begrebet kunstnerkoloni ind i et større perspektiv, ser hun kritisk på venskabet mellem lokalbefolkningen og kunstnerne, som gerne ville fremstå som øjenvidner til det liv, de skildrede i deres billeder. Andre aspekter i hendes analyse er kunstnernes rolle for turismen, påstanden om, at det var det særlige lys, der tiltrak kunstnerne samt begrebet selviscenesættelse, der spiller en stor rolle i skagensmalernes billeder. Det er en spændende og nytænkende fremstilling, som med sin forskningsbaserede tilgang er et vigtigt supplement til den eksisterende oversigtlitteratur.