At læse Lolita i Teheran er en fremragende og varm bog, om end den er skrevet på en dyster baggrund. Nafisi er iraner, opvokset i en liberal familie, har været på skole- og studieophold i udlandet, vendte tilbage til Teheran for at undervise på universitetet i litteratur. I takt med revolutionen blev kontrollen med undervisningen stadig større og kvinderne tvunget til at bære tørklæde og chador eller en lang dragt. Nafisi nægter og forlader universitetet. Hun samler en gruppe kvindelige studerende i en læsekreds, der mødes hver uge. Langsomt kædes de udvalgte romaner sammen med deres virkelighed, og diskussionerne udvider sig til også at omfatte deres private forhold og den politiske situation i landet. Ikke nok med revolutionen, det er også i de år Iran og Irak er i krig, alligevel er der en overlevelses- og oprørstrang, der kommer til udtryk i hemmelige paraboler, forbudte film og smuglervodka. Men situationen forværres hele tiden med tilfældige mord og overgreb på intellektuelle, et par af Nafisis piger ender også i fængsel og får nærmest uoprettelige sår på sjælen. Kvinderne finder en anden identitet i læsekredsens fiktive univers og bruger på den måde litteraturen i kampen for at få lidt af den tabte frihed igen. Originaludgaven udkom i 2003, og er blevet en bestseller, den fortjener også en stor læsekreds her. Azar Nafisi bor nu og underviser i USA.