Samarbejdspolitikken mellem den danske regering og tyskerne betød, at Danmark blev det besatte land, der slap billigst gennem krigen. For besættelsesinteresserede.

Bogen fremlægger og forklarer samtidens motiver bredt, med inddragelse af både den hjemlige og den europæiske ramme. Herunder samarbejdspolitikkens pris i form af støtte til et forbryderisk regime. Resultatet var her ofte pinefulde og problematiske politiske beslutninger, der rejste opposition og modstand. Et moment som siden har trukket dybe spor af moraliseren og fordømmelse i den offentlige debat.

Bogens force er - foruden det almene niveau - den konsekvente synsvinkel ud fra samtidshorisonten frem for bakspejlet. Der drages fine linjer til samarbejdspolitikken i andre besatte lande. Konklusionen er her, at Danmark som mønsterprotektorat og som storleverandør af fødevarer til den tyske krigsførelse stod unikt. En position der gjorde, at de danske politikere, havde et valg, som ikke var aktuelt i andre besatte lande. Socialdemokratiets centrale position under og partiets forklaringsproblem efter krigen analyseres interessant og grundigt. Bogens konklusion af de ofte skarpe personlige analyser er, at samarbejdspolitikken var nødvendig. I det sidste kapitel - Samarbejdspolitikken for og imod - tangerer formen et debatindlæg, men Kirchhoff underbygger og argumenterer her som overalt meget overbevisende.

Om emnet også: Sådan valgte de