Smuk, vemodig og eftertænksom svensk roman om venskab, kærlighed og smertefulde svigt, som vil tiltale mange kvindelige læsere. Flot forside.

Svenske Linda Olsson, f. 1948 og bosiddende i New Zealand, debuterer med en gribende roman om to kvinder og deres venskab. Den 30-årige forfatter Veronika vender desillusioneret tilbage til Sverige efter år i udlandet. Hun slår sig ned i Dalarna, hvor hun lidt efter lidt lærer sin sære gamle nabo, Astrid, at kende. Trods store forskelle bliver de to kvinder hinandens fortrolige og fortæller om deres liv, som er præget af ulykkelig kærlighed og tragiske svigt. Romanen er skrevet i et stille og lyrisk sprog, og den er i al sin enkelhed rørende læsning. Den ender med en forsoning med livets smertelige sider, og at livet trods alt er livet værd. Vel er der noget forudsigeligt og rørstrømsk over romanen, men samlet set ødelægger det ikke min læseoplevelse af feel good trods alle fortrædelighederne.

Der er noget over Astrid & Veronika, som minder mig om andre romaner, men uanset hvor meget jeg grubler, kan jeg ikke komme på navnet. Lidt Marianne Fredriksson, lidt Anne Tyler og så det der udefinerlige.

Smuk og gribende roman om to svenske kvinders venskab og deres smertefulde livshistorier. En roman, der henvender sig til kvinder i alle aldre, og som med sin flotte forside nok skal nå ud.