Af norske Toril Brekke (født 1949) foreligger der to romaner på dansk: Granit (1995) og Ibsens røde lygte (1997). Hendes nye roman Aske er en kvinderoman af den slags, man næsten synes, at man kender til bevidstløshed: En midaldrende kvinde ser tilbage på sin fortid, gør op med den, kommer overens med den og går styrket videre. Marie er næsten 50 og oversætter. Som helt ung var hun aktiv i den maoistiske studenterbevægelse, og hun blev gift med en ligesindet. Såvel politik som ægteskab indbragte en række skuffelser, så Marie nærmest flygtede fra Norge, og i de sidste tyve år har hun i embeds medfør rejst rundt som nomade i hele verden. Nu er hun tilbage i farmoderens gamle sommerhus i Norge. I nabohuset bor en 70-årig dansker, Ib. Han har også sin fortid at slås med: Et skæbnesvangert svigt under besættelsen, som piner ham i disse dage, hvor hans bror netop er død. I krydsklip fortælles om Marie og om Ib og om deres voksende forståelse og interesse for hinanden. Der er gode passager, men der er noget konstrueret og villet over hele romanen, som gør, at den aldrig rigtig fænger eller overbeviser – der er simpelt hen for meget inderlighed og tænksom selvransagelse. Grumset forside med symboler fra bogens handling.