I dette fjerde bind af Den hvide fugl følger vi Tom, der i tredie bind var barn, vokse op og uddanne sig til fællesskabspræst på universitetet i Corlay i Bretagne. Tom kan med sin fløjtefortrylle omgivelserne, og efter sin eksamen bliver han sendt til sin fødeø i England. Han griber med sin forunderlige magt, materialiseret i sin fløjte, ind i både menneskelige og politiskebegivenheder, men er trods sin synske evne stadig usikker på sig selv. Hovedtemaet i denne bog er Toms søgen efter sin egen identitet: Hvad er han egentlig? Hvilke kræfter er det, der bor i ham?Han biologiske mor, Jane, søger at hjælpe ham, men Tom er stadig usikker, og bogen slutter med, at han med sin fløjte drager ud i sin vide verden. Handlingen er letløbende og spændende, og Tomssøgen efter sig selv er et alment problem for teenagere, og derved bliver bogen meget vedkommende for mange unge, og kan, trods sit lidt bizzare miljø, hjælpe usikre unge i deres søgen efter etståsted. Bogen har så nøje sammenhængmed de foregående i serien, at den nok ikke kan stå alene, men er i øvrigt en fortrinlig ungdomsbog, der bør anskaffes, hvor man har de foregående bind. Iøvrigt synes jeg, at serien er så værdifuld, at skolebibliotekaren også over for lærere i de ældste klasser bør lave PR for den.