Bøger / skønlitteratur / roman

Arven


Beskrivelse


To CIA-agenter myrdes, og skylden kastes på Jason Bourne. På trods af sit hukommelsestab må han i gang med at opklare, hvem der står bag, og hvorfor man også stræber ham efter livet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. dec. 2005

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 15. dec. 2005

Jason Bourne, CIA-agent med hukommelsestab, og kendt fra serien Manden uden navn kommer i aktion igen, da to af hans kolleger findes myrdet. Fingeraftryk peger på Bourne som gerningsmanden. Jagten går ind, Bourne jagter morderne og han jages af CIA og en snigmorder med et personligt hævnmotiv. Oven i det hele er Bourne på jagt efter sig selv pga. hukommelsestabet. Med denne scene bevæger vi os rundt i store dele af verden, hvor den ene dramatiske begivenhed afløser den anden. Det hele ender i Reykjavik, hvor Bourne, mere død end levende, frelser verden fra et truende kaos. Det er kulørt, det er klichefuldt, effektivt og fængende. En rigtig drengerøvsroman tilsat en smule romantik. Robert Ludlum, der døde i 2001, skrev serien Manden uden navn, han efterlod sig et halvfærdigt manuskript til Arven, som Eric Van Lustbader nu har gjort færdigt. Det har han gjort ganske fermt med flair for den gode historie og action for alle pengene. Det til tider omstændelige sprog står i kontrast til den hæsblæsende handling, og det er ikke her, man skal lede efter nuancerede person- og miljøbeskrivelser. Læseren efterlades ikke med uløste ender eller en fornemmelse af at være ført ind i et spind, hvorfra man ikke ledes ud igen som fx hos Le Carre. Her er det konkret, kulørt og underholdende.