Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Artemis Fowl - tidsparadokset


Beskrivelse


Fantasy. Artemis Fowls mor er dødeligt syg og kan kun helbredes ved hjælp af en lemur, han selv som 10-årig solgte til en artsudrydder. Kan Artemis og Holly ved at rejse tilbage i tiden redde lemuren?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2008

af

af

Elin Søborg

d. 9. okt. 2008

6. bind i serien om den geniale og ryggesløse Artemis Fowl vil blive grebet med kyshånd af de talrige fans af de ikke helt klassiske, men humoristiske og action-prægede historier med både avanceret teknologi og godt med magi. Mest for de 11-16-årige, men der er lidt cross over over serien.

Artemis-figuren med sin ubehagelige væremåde og forbryderiske tendenser er efter 5 bind ved at blive lidt udvandet og blødsøden, men det tages der effektivt hånd om med en lille tidsrejse tilbage for at rette en af de fejl, Artemis har lavet som 10-årig, så der bliver en spændende kamp mellem den 10-årige og den 14-årige Artemis og selvfølgelig et udvalg af seriens kendte feer og dværge. Et veldrejet plot der hænger fint sammen indenfor sin ramme og vanen tro hele tiden skifter, når man lige tror, man har regnet den ud.

Dette 6. bind hører til de bedste i serien, selvom Artemis bliver stadigt mere af en traditionel helt i stedet for den ubehagelige unge, han var i de første bøger.

Velskrevet fantasy med et godt plot, en fin spændingskurve og tilpas humoristisk distance til både personer og univers.