Bøger / skønlitteratur / noveller

Archelon - og andre noveller


Beskrivelse


Socialrealistiske noveller, især udspillet blandt midaldrende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Henrik H. Pedersen

2007

Læsere af korte hverdags realistiske noveller. Skrevet i et direkte næsten mundret sprog som appellerer til fx oplæsning.

Det er Kjeld Nyekjær Pedersens anden novellesamling efter debuten Bukkejagten - og andre noveller, 2006. De to minder i stil meget om hinanden. Skrevet i et let tilgængeligt hverdags sprog med en forholdsvis fyldig dialog. Titelnovellen "Archelon", navnet på en kæmpeskildpadde, er sandt at sige Kjeld Nyekjær Pedersens stærkeste kort. Novellen handler om drengen Erik, som udsættes for både fysisk og psykisk vold og som samtidig afspejles i Eriks provokerende adfærd. Lignende historier er læst før, men forfatteren skriver med en fin indlevelse i drengens sind. Resten af novellesamlingen er af blandet karakter, både hvad angår indhold og kvalitet. Forsiden er desværre ikke med til at sælge bogen. Tre grimme skildpadder i dårlig belysning, i blå/brune farver, er ikke med til at skærpe undertegnedes appetit.

Danske social-realistiske noveller, især udspillet blandt midaldrende, findes der efterhånden en del af. Andre forfattere man kan sammenligne med er bl.a. Ole Vincent Larsen og Anders Olesen, som også udkommer på mindre forlag.

Kjeld Nyekjær Pedersen skriver generelt udmærket, specielt i titelnovellen. Lånere, der ønsker en nem og hurtig novelle, kan finde noget her. Men jeg synes, at historierne kunne have været mere gennemarbejdede.