Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Ararat


Beskrivelse


Personlig journalistisk beretning og rejseskildring der med udgangspunkt i bl.a. en rejse tilbage til den hollandske barndomsby og en bestigning af bjerget Ararat i Armenien bringer diskussioner om religion, politiske konflikter og videnskabelig forskning, f.eks. om kristendom vs. Islam, religion vs. kommunisme, tro vs. videnskab og Asien vs. Europa.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. aug. 2011

af

af

Maria Björnsdóttir

d. 8. aug. 2011

For læsere, der interesserer sig for den personlige beretning om grænselandet mellem tro og videnskab.

Hollænderen Frank Westerman foretager en åndelig og fysisk rejse i grænselandet mellem den tabte barnetro, en dogmatisk bibeltro, og videnskabens beviser eller modbeviser på religion og tro. Vi følger forfatteren mens han undersøger forskellige videnskabelige teorier og traditioner og mens idéen om et besøg på det tyrkiske bjerg Ararat, der ifølge biblen er det bjerg Noahs Ark grundstødte på, formes. Forfatteren giver efter for tilskyndelsen til at besøge bjerget og vi følger ham under forberedelserne og selve opstigningen. Undervejs fodres vi med mange diskussioner om Kristendom vs. Islam, religion vs. kommunisme, tro vs. videnskab, Asien vs. Europa, rumkapløbet, astronauter og kosmonauter, munke, vulkaner, jordskælv, global opvarmning, geologi, matematik, folkedrab, kurdere, Azerbadjan og Armenien, vadehav, Orhan Pamuk, koncentrationslejre og jøder, samt forfatterens 3-årige datter og kærligheden til hende. Selv Georg Brandes nævnes. Det tager lidt tid før man helt forstår bogens emne og hvis man forventer en konklusion eller et facit i bogens slutning bliver man skuffet. Men bogen er interessant og der er nok emner til mange timers videre diskussion.

Herhjemme har vi journalisten Carsten Jensens mange rejseberetninger, men de mere religiøse diskussioner er særlige for denne bog.

En interessant og populærvidenskabelig rejseberetning på det indre såvel som ydre plan.


Jyllands-posten

d. 3. sep. 2011

af

af

Asker Hedegaard Boye

d. 3. sep. 2011


Kristeligt dagblad

d. 3. sep. 2011

af

af

Lotte Kirkeby Hansen

d. 3. sep. 2011