Sidst i fyrrerne er Jonas Ebeneser fyldt med ar på sjælen og ønsker ikke mere at leve. Umiddelbart et alvorligt emne, men med sin lette blanding af humor og refleksioner over livet, henvender bogen sig til et bredt publikum.

Fraskilt, dement mor på plejehjem og en datter, som viser sig ikke at være hans biologiske datter. Jonas befinder sig i krise, og beslutter sig for at afslutte livet. Men da han ikke ønsker, at hans datter skal finde ham, rejser han til udlandet. I et fjernt krigshærget land tjekker han ind på Hotel Silence. Med i kufferten er en boremaskine, så han kan bore en krog i loftet og hænge sig selv. Men snart inddrages han og boremaskinen i genopbygningen af hotellet og måske sit eget liv. Bogen er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Det er den tredje bog af forfatteren, som er oversat til dansk.

Det er en meget fin helstøbt roman, der med sit kortfattede sprog formår, at gøre Jonas' historie vedkommende. Og selv om fortælletempoet er langsomt, til tider melankolsk, er der masser af drama i de rammende replikker. Bogen behandler bl.a. sorg på en måde, så alle kan læse med og spejle sig i universelle menneskelige grundvilkår og udfordringer. Alt i alt en intens læseoplevelse.

Temaet er som i En mand der hedder Ove

AR er en dejlig, humanistisk og ganske rørende roman, den går lige i hjertet, i hvert fald i mit. Hun, Auður Ava Ólafsdottir, har på smukkeste vis allerede slået sit navn fast med romanerne Stiklingen...