Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Antiloper


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Ellen er atletikpigen, der vil være journalist; Astrid drømmer om at blive den nye P.J. Harvey. Sammen er de uovervindelige, uadskillelige. Men kort tid efter at de begynder i 3. g, sker der noget med Ellen, der får hende til at forsvinde længere og længere ind i sig selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. maj 2013

af

af

Christine Christensen

d. 13. maj 2013

Til tænksomme piger fra ca. 13 år, der er trætte af vampyrer og engle og ønsker noget mere realistisk. Kan også bruges som skønlitterær titel til opgavebrug.

Det er den svenske forfatters debutroman og første bind i Carlsens nye serie Sonar. En serie til dem, der kan lide at læse om livet, her især pigelivet, i alle dets former. Ellen er atletikpigen, der vil være journalist, Astrid drømmer om at blive den nye PJ Havey. De er uovervindelige, uadskillelige og sammen planlægger de at rejse til Barcelona, efter gymnasiet, for at slippe for det provinshul de begge er havnet i. Men kort tid efter, at de begynder i 3. g. sker der noget med Ellen, noget, der truer med alligevel at skille dem ad og som får Ellen til at forsvinde længere og længere ind i sig selv. Astrid kæmper og kæmper, men hun kan ikke længere trænge igennem til Ellen, der ender på bunden af en depression. Det er en barsk, deprimerende og sort fortælling om, hvor magtesløs man er, når den man kender allerbedst pludselig forandrer sig. Men det er også en fin læseoplevelse, med et flot og stramt sprog, der formidler budskabet helt ind under huden. Flot forside.

Minder om Sanne Munk Jensens forfatterskab både emnemæssigt som i Arangutang der også beskæftiger sig med selvmord, og sprogligt i den sorte, sarkastiske men også humoristiske tone.

En fin og stærk, melankolsk og meget sørgelig bog om et fantastisk venskab på tværs, på trods, der ender med alligevel ikke at være nok.