Bogen er et bind i serien Hipofolk, hvor forfatteren giver et anderledes billede af danskere, som valgte en karriere i tysk tjeneste. Bogen fortæller om en dansk kvinde, og de følger engagementet i tyskernes HIlfsPOlizei fik for hendes liv, og Haaest har forsøgt af tegne et mere nuanceret billede end det ellers hidtil kendte.

Anna Lorenzen kom til verden i en børnerig familie, blev tidligt eneforsøger og traf en ny mand, som af idealistiske grunde arbejdede for besættelsesmagten. Hun fik ansættelse i Hipo og indgik med tiden i Lorenzengruppen, som bl.a. fangede og afhørte danske frihedskæmpere. Efter krigen dødsdømtes hun, dommen blev ændret til livsvarigt fængsel og i 1956 udvistes hun til Tyskland, hvor hun brugte resten af sit liv på humanitært hjælpearbejde. Forfatteren Erik Haaest er journalist. Han har brugt henved 30 år på arbejdet med bogen, som efter aftale først er udgivet efter Anna Lorenzens død i år. Han er kendt for en lang række bøger med emner fra 2. verdenskrig.

Der er ikke før skrevet kun om Anna Lorenzen, men Lorenzen-gruppen er beskrevet i andre bøger om emnet. Forfatteren har tidligere skrevet en del bøger vedrørende besættelsen, bl.a. serien om frikorpsfolk.

Når man har læst bogen sidder man tilbage med en følelse af vildrede angående Anna Lorenzens engagement? Haaest påpeger, at hun har haft det hårdt og selv er offer. Det er med stor harme fra frihedskæmpernes efterkommere, at bogen har set dagens lys takket være støtte fra Statens Kunstråd.