Bøger / skønlitteratur / roman

Anna Sofie Reventlow og Frederik 4.


Beskrivelse


Historisk roman fra 1700-tallets Danmark, om Anna Sofie Reventlow, der først blev kong Frederik IVs hustru til venstre hånd, og senere, ved dronning Louises død i 1721, lovformeligt viet og kronet til dronning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Sanne Caft

2007

Carl Ewalds klassiske roman om Anna Sofie Reventlow, der ender som dronning af Danmark, gift med Frederik den fjerde og den eneste danske dronning af ikke-adelig herkomst. Romanen er en del af en serie, idet Ewald i 1906-08 skrev Danske dronninger uden krone, der foruden denne titel omfatter Dyveke og Christian II, Kirstine Munk og Christian IV, Sofie Amalie Moth og Christian V samt Grevinde Danner og Frederik VII. Aschehoug har udgivet bogen om Dyveke og denne i ny udgave. Den er udgivet løbende siden 1. udgaven i 1907 af skiftende forlag, senest af Høst i 2000 og fra samme forlag i 1995 i paperback. Disse udgaver, baseret på 1907-udgaven, har indledning og efterskrift af Bodil Wamberg og har en mere vignet-præget forsideillustration samt en tydelig angivelse af serietitlen. Forhåndenværende udgave er paperback med flapper og i god kvalitet uden indledning/efterskrift og uden serietitel på forsiden. Forsiden viser et maleri af ASR fra Frederiksborgmuseet på en baggrund af, hvad der ligner grønt/rosa stilliseret silketapet. Bagsideteksten gengiver ASR's levnedsforløb. Satsen er tilstrækkelig stor til at kunne læses af den ældre læserskare, som denne type udgivelser formentlig primært læses af. Retter sig mod læsere af historiske romaner, romaner om kongelige samt af romaner med en stærk kærlighedshistorie. Kan med fordel afløse udtjente udgaver.