Bøger / faglitteratur

Anerkendende følgeskab : når organisationer lykkes


Beskrivelse


Følgeskab handler om medarbejderens relation til sin leder og om som medarbejder at tage medansvar for at arbejdspladsen fungere. Og både ledelse og følgeskab handler om at tænke, tale og handle til gavn og glæde for den samlede organisation.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. dec. 2012

af

af

Jytte Bræmer

d. 5. dec. 2012

Til alle ansatte uanset stilling, uddannelse og erfaring, der er interesserede i at bidrage til og være en del af en stærk organisation.

Der skal to til at danse tango. Tangoen mellem ledere og medarbejdere kræver, at begge parter dygtiggør sig i netop den rolle, de hver især varetager, og skærper deres fokus og opmærksomhed på, hvorledes de bedst kan bidrage fra hver deres stol. Bogens målgruppe er medarbejderen, og hele bogens perspektiv bygger meget på den positive psykologi, forpligtelsen til selv at tage ansvar for, hvordan arbejdspladsen fungerer. Et kapitel beskæftiger sig med relationen til kollegerne, et andet relationen til lederen, et opgør med myten om den store maskine og følelsen af afmagt og devisen om, at det alligevel ikke nytter. Bogen er meget let tilgængelig, og efter hvert kapitel er der i punktform en liste over de vigtigste opmærksomhedspunkter. Den vil være oplagt at bruge for konsulenten, der skal arbejde med forandringsprocesser eller svære samarbejdsproblemer i en virksomhed.

Det er sjældent at organisationsarbejde ses med et medarbejderfokus. Det er som oftest ledelsens udgangspunkt og forpligtelser, der er i centrum. Bogen lægger sig op ad Gitte Haslebo: Relationer i organisationer, 2004 og M.L. Haslebo: Anerkendende ledelse, 2007.

En bog for medarbejderen om selv at tage ansvar for eget arbejdsliv og virksomhedens succes. En bog, der gør op med forestillingen om, at det udelukkende er lederen, der er ansvarlig for det gode arbejdsliv.