Bøger / faglitteratur

Anerkendelsespolitik


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Bent Birk Kristensen

2008

Bogen er på et højt akademisk niveau og retter sig primært mod universitetsstuderende, undervisere og andre med sociologisk interesse.

I både politologiske, sociologiske og filosofiske sammenhænge har anerkendelse som begreb i de senere år fået større betydning, og begrebet dukker op som et vigtigt element i både arbejdsliv og privatsfære. Bogen rummer 6 centrale tekster fra Charles Taylor, Nancy Fraser, Axel Honneth og Zygmunt Baumann - alle sværvægtere i forhold til den forholdsvis nye såkaldte "teoretiske anerkendelsesvending". Også bogens 2 redaktører, som beskæftiger sig med sociologiske problemstillinger ved universiteterne i Ålborg og Roskilde, har begge tidligere udgivet arbejder indenfor området.

Honneths Kamp om anerkendelse og Behovet for anerkendelse udkom begge i 2006. De øvrige forfattere er også repræsenteret på dansk med bøger, artikler og interviews omhandlende anerkendelsesbegrebet. Nærværende bog præsenterer nogle centrale tekster hvor de også forholder sig til hinandens synspunkter.

En introduktion på universitetsniveau til vigtige tekster med begrebet anerkendelse i fokus.