Bøger / faglitteratur

Anden Slesvigske Krig 1864 : forhistorie, forløb og følger


Beskrivelse


Oversigt over Krigen 1864s forhistorie og forløb samt dens dybtgående og langvarige konsekvenser på Danmarks historie.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. nov. 2013

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 15. nov. 2013

Målgruppen er de mange historieinteresserede læsere, for hvem krigen i 1864, blandt andet pga. af Buk-Swientys bøger, er et populært emne. Oplagt til skoleopgaver fra og med folkeskolens ældste klasser.

Lille overskuelig fakta-bog om den anden slesvigske krig. Skrevet af museumsinspektørerne Inge Adriansen og Jens Ole Christensen, fra Museum Sønderjylland, Sønderborg Slot og Tøjhusmuseet, hvor 150-året for krigen i 1864 vil blive markeret i 2014. Bogen er pædagogisk velopbygget. Den er tydeligvist ment som en appetitvækker til yderligere læsning som forordet også understreger: "Ved at opridse hovedtræk af denne udvikling håber vi at vække lysten til at læse mere herom og til at drage ud på både museer og slagmarker". Bogen fortæller den kronologiske historie startende med baggrunden for og optakten til krigen. Her er overskrifter som fx: "Krigens lange forhistorie", Trusselsbilleder og forsvarsplaner", "Kastet hårdt til jord: Stormen på Dybbøl", "Slaget ved Helgoland", "Fredsforhandlingerne i London", "Paradoksernes krig", "Det tabte land" og "Hvad udad tabes, skal indad vindes". Der er også afsnit om, hvordan krigen i 1864 er skildret i billedkunsten, i digtekunsten og med mindesmærker. Nyttig oversigt over "Museer, slagmarker og litteratur".

En del tykke bøger om 1864, bl.a. Buk-Swientys fremragende Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als. Denne lille fakta-bog supplerer de større værk godt.

Meget anvendelig historisk fakta-bog, der kan lånes ud på alle biblioteker.


Sønderjysk månedsskrift

2015, nr. 4

af

af

Anker Thygesen

2015, nr. 4