Anbring først iltmasken på dig selv : at have et handicappet eller alvorligt sygt barn

Hvem har ikke på en flyvetur undret sig over paradokset i den henstilling, der er bogens titel? Når forfatteren bruger den, fortæller han, at man må tage vare på sig selv, før man kan tage vare på andre. I dette tilfælde et handicappet eller alvorligt sygt barn. Den islandske psykolog skriver både som fagmand og som far til en multihandicappet voksen søn. Uanset fra hvilken synsvinkel han skriver, har han noget på hjerte. Som psykolog tager han udgangspunkt i de teorier om medafhængighed, der danner baggrund for Minnesotakuren som i vidt omfang praktiseres på Island. Hans tese er, at medafhængighed ikke alene rammer pårørende til alkoholikere, men også pårørende til personer med andre problemer. De risikerer at glemme deres egne behov og at sætte deres liv på stand-by. Men vedligeholder de ikke sig selv som personer, er de ikke til gavn for deres børn. Som far fortæller han om den krise, det kastede ham ud i at få et handicappet barn, og om hvordan han har arbejdet med sig selv for at komme fra en adfærd, hvor sønnens ve og vel fyldte alt til et liv, hvor han via sin personlige udvikling er i stand til hjælpe sit barn optimalt. Andres Ragnarssons tese er ny og relevant i en lang række mellemmenneskelige forhold. Bogen her henvender sig dog primært til forældre til syge børn og fagfolk. Illustreret med vittighedsagtige tegninger, der ikke helt passer til emnets alvor.

Læs hele vurderingen