Bøger / faglitteratur til børn

Anabolske steroider


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. mar. 2006

af

af

Henrik Munch Halvorsen

d. 23. mar. 2006

Serien Facts! indeholder i alt fire titler om emner, som er meget aktuelle i de unges hverdag, men som der ikke udgives meget faglitteratur om for de 12-17 årige. Ud over denne udgivelse indeholder serien også titler om Rygning (06/14), Crack og kokain (06/12) samt Hash (06/15). Denne nye udgivelse tager fat på brugen af ulovlige medikamenter i idrætsverdenen, et emne som er meget oppe i tiden, og som nok aldrig bliver uaktuelt. Bogen giver et godt fagligt indblik i, hvad steroider er og hvordan de påvirker kroppen samt hvilke følgevirkninger, misbruget ofte har. Som de øvrige titler i serien kan man gennem hele bogen spore forfatterens holdning til brugen af medikamenterne og der er meget få læsere, som efter læsning af bogen selv vil eksperimentere med misbrug af steroider. Bogen er bygget op over en omfattende grundtekst, som suppleres med forskellige synspunkter, historier fra misbrugeres verden, statistisk materiale samt diverse fotografier, som illustrerer tekstens budskab. Forfatteren har tidligere udgivet Steroider (03/39). Indholdsmæssigt er der ikke den store forskel på disse to udgivelser og enkelte af fotografierne er endda ens i begge bøger. Der er dog så stor forskel på udgivelserne, at denne nye udgivelse helt klart dækker et behov for nyere litteratur om et aktuelt emne.



Informationer og udgaver