H. F. Amiel var 1848-81 professor i æstetik og fransk litteratur ved universitetet i Genève. Ved sin død efterlod han et dagbogsmanuskript på op mod 17.000 sider, hvoraf et beskedent udvalg i1931 præsenteredes på dansk. - I en vellykket blanding af dokumentation (fyldige dagbogsfragmenter i mundret oversættelse) og fortolkning belyser Andreas Blinkenberg dagbøgernes vigtigste temaer:selvfordybelsen, splittelsen, fremmedgjortheden, proteusmyten (ideen om personlighedens evne til bevidst fremkaldt afpersonalisering og mangfoldig omskabelse) og den stadige søgen efter erkendelse.Udg.punktet er den calvinistisk-puritanske livsopfattelse, A. som "livsfange i Genève" var uløseligt forbundet med; men hinduistisk filosofi nærer dyb tiltrækning på ham, og i opfattelsen afevigheden som her og nu og religion som en livsform (ikke en metodelære), der er mystisk i sin grund og praktisk i sine frugter, foregriber han den liberale teologi. Idealet er det panenteistiske"Alt er i Gud", ikke detpanteistiske "Alt er Gud", en "coma vigil" (vågen søvn) på grænsepunktet mellem jeg'et og ikke-jeg'et, mellem bevidst og ikke-bevidst eksistens. - Den grundige, menfængslende bog er forsynet med noter, emne- og personregister samt bibliografi (overvejende fransksproget litteratur). Den er i mange henseender en pendant til Rousseaus Bekendelser, og det ernæppe overdrevet, når forfatteren i sit forord om A.'s dagbog siger, at den "måske (er) verdenslitt.s mest hårdnakket og ærligt gennemførte selvransagelse".