I sin nye roman foregiver forfatteren at være kommet i besiddelse af et skrin med en samling breve, som en dansk sømand for omkring 100 år siden skrev hjem til sin elskede på Sjælland. Det eret gammelt fortællerkneb, som giver forfatteren mulighed for at arrangere handlingsgangen og undgå det mere kedsommelige, noget som den efterhånden drevne fortæller udnytter. De første breve erskrevet i New York, hvor den unge sømand ligger dødssyg af tyfus. Han kommer sig og får hyre på et andet skib, der skal til Australien. Resten af brevene skildrer denne rejse, der er fuld af farerog mystiske hændelser, som til slut ender med mytteri. Det bliver dog til frifindelse, og brevene ender med, at hovedpersonen lader sig lokke med på jagt efter guld. Om han nogensinde kom hjem, eruvist. Det er en både underholdende og spændende bog, Krasilnikoff har skrevet, selv om man synes man har læst tilsvarende før, og selv om den er uden den psykologiske dybde, som f.ex. SvenDelblances Speranza havde.Jeg synes, at romanerne om Linda var mere vedkommende.