Trampes nye Jørgensen-roman er i højere grad en traditionelt opbygget krimi end den foregående med en handling, hvor læseren hele tiden er et antal sider foran forfatteren. Der er gjort mindre ud af personerne end før. F. ex. var fru Jørgensen før en ganske almindelig hjemmegående forstadshusmor, nu er hun nærmest en parodi på sig selv, en skabelon. Det, der holder bogen oppe, er i høj grad den nogenlunde vellykkede komposition, det levende sprog og de små (lidt for) kvikke bemærkninger. Betragtet som uforpligtende underholdning og en dansk krimeserie bedre end Orla Johansens Brecht & Olsen.