Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Alt for meget


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


I 1.g har Mette problemer med sit selvværd, men hvis hun lige kan tabe 3 kg vil alt blive godt. Hun udvikler hurtigt bulimi og bliver snart alvorligt syg.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. aug. 2001

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 31. aug. 2001

Denne roman handler om et emne, som længe har været og desværre stadig er alt for aktuelt. Bogen er egnet for de ældste klasser i folkeskolen. Romanen er skrevet i samarbejde med Rikke Larsen, der led af bulimi i syv år. Hun er nu formand for foreningen Rådgivning om Spiseforstyrrelser. Det er skræmmende læsning, men bogen er meget velskrevet, fængende og realistisk. Vi følger pigen Mette fra hun begynder i 1.g. til hun kommer i behandling godt et år senere. Ved overgangen fra folkeskolen til gymnasiet begynder hendes selvtillid og selvværd at smuldre. Disse problemer kommer til udtryk ved at hun udvikler bulimi. Hun formår at holde det skjult for omverdenen i lang tid. Hun mistrives og pjækker så meget, at hun er nødt til at gå ud af skolen. Hun bliver ung pige i huset hos sin kusine, der bor i USA. Kusinen opdager Mettes sygdom, og først derefter sker der noget - om end med forhindringer. Til bogen er der udarbejdet et fremragende arbejdshæfte, der både indeholder gode opgaver til tekstanalyse og til at arbejde med emnet spiseforstyrrelser. Bagest er der flere sider med relevante "Find ud af mere"-materialer.


Bibliotekernes vurdering

d. 31. aug. 2001

af

af

Tove Delica

d. 31. aug. 2001

Forfatteren har skrevet mange aktuelle debatbøger for unge. Om spiseforstyrrelser handler Det handler ikke om mad, 2001. Nærværende bog bygger på samtaler med den 27-årige Rikke Larsen, der har haft bulimi i 7 år, er helbredt og formand for foreningen Rådgivning om Spiseforstyrrelser. I 1. g har Mette problemer med sit selvværd, men hvis hun lige kunne tabe 3 kg, ville alt blive godt. Hun udvikler hurtigt bulimi og pjækker for at dyrke sine ædeflip og opkastninger. Hun må derfor forlade skolen og rejser til en kusine i USA, der opdager hendes problem. Hjemme igen erkender Mette sin sygdom, men 1 års ventetid på behandling får hende til at forsøge selvmord. Omgivelserne vågner op, og hun kommer i behandling. Uden at være den store kunst er det en god og desværre nødvendig brugsbog Man tror på Mette og mærker det selvoplevede bag det nemme og letflydende sprog. God forside og bagsidetekst skal nok tiltrække piger fra 11-12 år. Der er udkommet adskillige nye titler om bulimi , bl.a. Som en måneblomst (2001) og Det fortærende (2001), begge er dog for unge voksne og voksne. Kirsten Mejlhede Krogs Lille spejl (1992) kan læses fra 11 år, men er vist slidt op mange steder.