Andet og selvstændige bind i den uafrystelige og bevægende trilogi fra en norsk bygd, hvorfra tre unge mænd blev udsendt til Afghanistan, og alle faldt. For læsere af gode og stærke samtidsromaner.

Der er gået halvanden år, siden Terje, Trygve og Kristian mistede livet i Afghanistan. Hjemme i bygden er livet gået i stå for deres familier og venner, som håndterer sorgen og smerten med knugende desperation eller forstenet depression. Synsvinklen ligger hos en søster og hos en ven, som i virkeligheden var meget mere end end ven. Til sidst kommer søsterens kæreste også til orde. Alle har de et liv i Oslo, som falder fra hinanden efter tragedien, og tilbage i bygden magter de ikke at sætte ord på deres tab. Søsterens forældre bukker helt under, og hun kæmper både deres kamp og sin egen, og vennen lader som om, alt går fint, indtil han kollapser.

En perle af en roman, hvor disposition, komposition og sprog går op i en højere enhed. Stoffet er tungt, den indkapslede sorg lammende og melankolien er til at tage at føle på, men alligevel er det en roman, som driver læseren videre. Ikke mindst fordi de forskellige synsvinkler fungerer så fint og giver de samme episoder en ny drejning, både i denne roman og imellem bind et og bind to.

Helga Flatland, født 1984, debuterede med denne trilogi, hvor vi endnu har bind tre til gode på dansk. Hun kan sammenlignes med stærke nordmænd som Per Petterson, Roy Jacobsen og Lars Mytting.