Bøger / faglitteratur

Alfa-han eller tøffelhelt : mandens forhold til kvinderne - det personlige aspekt


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om forskellige manderoller og kvinders opfattelse af dem. Forfatterens grundtese er, at kvinder tiltrækkes af egoistiske mænd, der udviser styrke og kontrol, og ikke af flinke og pålidelige mænd.

Indhold

Den flinke fyrs problemer ; Mændenes nye udfordring ; Scoretrænernes baggrund ; Opdragelsens betydning ; Indre spil og mentale blokeringer ; Underbevidstheden ; Når drejebogen er forkert ; Tiltrækning er ikke et valg ; Om at fortolke signaler ; Biologien som skjult medspiller ; Vennezonen ; Vussen ; Amors selvmål ; Slemme drenge og slubberter ; Voldelige og farlige mænd ; Picasso ; Alfa-hannen ; Alfa-hannen og kvinderne ; Kvindens del af ansvaret ; Når kloge mennesker giver forkerte råd ; Hvad gør parforholdet holdbart?


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. dec. 2013

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 10. dec. 2013

Bogen henvender sig primært til mænd der har svært ved at score kvinder. Sekundært til interesserede i dating og pardannelse generelt.

Forfatteren er biolog. Bogen er en uddybning af hans To køn - tre sandheder, 2004. Her fremlægger forfatteren sin teori om at kvinder tiltrækkes af "egoistiske røvhuller": Mænd der viser styrke, selvtillid, magt og kontrol over situationen. Ofte det modsatte af hvad mødre opdrager deres drenge til, nemlig artighed og "flinke" mænd som opfylder andres, ikke egne behov. Forfatteren har samlet et omfattende materiale fra bøger fx skrevet af amerikanske scoreeksperter/trænere, tidsskrifter, internettet mm. Han søger bl.a. belæg i naturvidenskab, studier af kropssprog og afviser feministernes tanker fra 1968. Bogen er også en psykologisk selvanalyse af forfatterens barndom og konsekvenser af denne. Han oplever at mange af nutidens mænd er som han er. Bogen er første del om det personlige aspekt ud af en trilogi. De øvrige vil behandle hhv. det sociale/ideologiske og det videnskabelige. Sprogligt og indholdsmæssigt let forståelig.

Et af de emner der udkommer flest bøger om. I flæng Olriks Kvinde kend din mand, 2013, Vølvers Manual for mænd, 2011, og Daneskovs Kæreste mand, 2010. Men listen er lang.

Bogen er et meget personligt vidnesbyrd om en mands kvaler ved at være blevet så dårlig forberedt på at score kvinder og et forsøg på at forstå årsagerne for derved at kunne hjælpe sig selv og andre.



Informationer og udgaver