Aldrig mere : digte

Kræver en vant lyriklæser, men kan måske fx også bruges af en ambitiøs lærer, der gerne indfører unge i lyrikkens verden. Er selvfølgelig oplagt for dem som følger forfatterskabet.

Nicolaj Stochholm (f. 1966) debuterer i 1991 med digtsamlingen Biografi, der i 2000 blev til en del af hans trilogi Sange fra et ophør, sammen med fra 1992 Sammenfald og fra 1998 Rekonstruktion. Senest også fra 2000 Femogtyve digte og en drøm. Og selvom man altid ønsker sig kun endnu mere af noget godt er den nye samling bestemt ventetiden værd. Det er en vellykket samling i tre dele, hvor digteren ikke har mistet noget af sin visionære nærmest eksplosive digterkraft og digterlyst. At Stochholm også inspirerer andre kunstnere bevises fx af Martin Halls musiksætning af samlingens første del. Flere af digtene er ligeledes brugt og trykt andre steder, bl.a. i tidsskrifter. Stochholm tager læseren med på sejlads med Odysseus, og græsk mytologi og erotik er nogle nøgleord. Men indimellem brydes de indrømmet noget svært forståelige digte af et simpelt opråb mod noget af det som fylder den aktuelle virkeligheds rædsomme logik:"Imerco/ imerco/ imerco / imeeeeeeeeeeeeeeeeerco / Ingen ville kunne få en el-pisker for den rædsomme idé".

Stochholm bliver fortjent rost og sammenlignet med endda helt store digtere, men han er heldigvist ikke mindst helt sin egen.

Flot digtsamling, der smyger sig poetisk vellykket til forfatterskabet.

Læs hele vurderingen