Bøger / faglitteratur / håndbøger

Akupunktur under graviditet, fødsel & barsel : håndbog for jordemødre og akupunktører


Beskrivelse


Bogens bagside: 'Akupunktur under graviditet, fødsel & barsel' er på én gang en lærebog og et praktisk opslagsværk for akupunktører såvel som akupunkturkyndige jordemødre og andre fagpersoner, der arbejder med gravide, fødende, barselkvinder og nyfødte børn. Bogen tager udgangspunkt i traditionel kinesisk diagnostisk metode, som kombineres med moderne vestlig obstetrisk viden samt erfaringer med at implementere akupunktur og andre østlige behandlingsformer i det vestlige sundhedssystem. Johannes omfattende viden og mangeårige erfaring indenfor begge områder giver hende en dyb og nuanceret indsigt i de muligheder, som syntesen af østlig og vestlig medicin indeholder. Hendes klarhed, skarphed og systematik gør bogen enkel og overskuelig at anvende i praksis. Bogens unikke potentiale ligger i, at den foruden TCM-tilgangen også introducerer japanske behandlingsteknikker samt en 5-Fase tilgang til behandling af gravide. Endvidere præsenteres brug af akupunktur under fødslen med grundighed og en systematik, der ikke ses andre steder. Nogle højdepunkter fra bogen: [1] Kort, generel introduktion til traditionel kinesisk medicinsk videnskab og metoder. [2] Beskrivelser af en bred vifte af behandlingsteknikker, herunder akupunktur-, akupressur- og moxa-teknikker samt den japanske teknik kikei. [3] Grundig gennemgang af graviditetsgener og -komplikationer med TCM diagnoser og konkrete behandlingsforslag. [4] Introduktion til Ruthild Schultzes metode til at understøtte graviditeten gennem de 5 Faser. [5] Grundig, systematisk gennemgang af hvordan akupunktur, anvendt gennem hele fødselsforløbet, kan understøtte den naturlige fødselsproces samt forebygge og behandle komplikationer. [6] Restituerende behandling samt behandling af gener i barselperioden, herunder gener efter kejsersnit. [7] Akupressurbehandling af spedbørn. [8] Introduktion til kinesisk kostlære samt konkrete kostansvininger til gravide, fødende og barselkvinder.

Anmeldelser (1)