Vi møder atter katten Aja Dobbo, der prøver at finde hjem til sit barndomshjem for at gense sin mor. Han bliver venner med en blå kanin, der desværre dør under en kamp med en flok katte, oghan finder ud af, at hans mor er død om vinteren. Men han finder også ud af, at hans far ikke var en fin racekat, men den store sorte kat aliman, og Aliman hjælper nu Aja Dobbo med at slippe væk oggenfinde Aja Dobbos elskede Snehvide og deres 2 killinger, og de styrter sammen Hector, baggårdskattenes konge, fra tronen. Bogen er en fortsættelse af A ja Dobbo, og fungerer bedst, hvis man harlæst denne. Bogen er ill. med festlige og dynamiske s/h blyantstegninger, hvor 1. bd. var ill. med pennetegninger af Svend Otto S. Forsiden er indtagende, men det generer mig, at bøgerne fremtræderså forskelligt på gr. af de 2 illustratorer. Fortællingen hænger godt sammen, og jeg synes, at sprog og fortælling fungerer endnu bedre end i 1. bd.; en skrupskør, skæg og dyrekærlig historie, derfår undertegnede(fhv. burmakatteopdrætter) til at smelte. Sproget går over stok og sten, og selvom bogen kan selvlæses fra ca. 10 år, vil den gøre sig bedst ved oplæsning, fra 7-8 år.