Bøger / faglitteratur

Agent 007 - de danske forbindelser


Beskrivelse


Om James Bond filmene og de danskere, der gennem årene har sat deres fingeraftryk på filmserien.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. sep. 2012

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 19. sep. 2012

Til interesserede i James Bond. En bog om de danskere der har et forhold til den mytiske fiktive superagent 007.

"Bond, James Bond". En sætning de fleste kan udenad. I denne bog møder vi personer der alle har en passion, eller, et personligt forhold til den fiktive agent. Forfatteren selv er således også fan. Fælles for alle beretningerne i bogen er at det er danskere eller den danske forbindelse til Bond der dyrkes. Agenten belyses både af danske skuespiller der har været med i Bond-filmene, som Ulrich Thomsen, Mads Mikkelsen og Jesper Christensen. Af det danske firma Ghost der har lavet special effects til filmene, og til den danske superfan Knud Braagaard. Bogen er skrevet af Jacob Wendt Jensen der er journalist og filmanmelder på Berlingske. Tidligere har han været medforfatter på bøgerne Filmquiz 2 og Tv-Quiz. Desuden står han bag to biografier om henholdsvis Ove Sprogøe og Nina van Pallandt. Bogen egner sig både til at læses fra ende til anden, og til at slå op i og læse enkelte afsnit. Sidst i bogen er der diverse lister over bl.a. bedste Bond-babe og mest handy gadgets.

Der findes en del andre bøger om James Bond, men ikke særlig mange på dansk bortset fra nogle fra 1960'erne og 1970'erne, da Bond-feberen var på sit højeste.

En sjov og skæv bog om, paradoksalt, verdens mest berømte hemmelige agent.


Politiken

d. 25. okt. 2012

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 25. okt. 2012


Information

d. 25. okt. 2012

af

af

Christian Monggaard

d. 25. okt. 2012