Aftenvindue

Digte om at blive gammel, om døden og om uventet at genfinde glæden ved livet. Appellerer især til en moden gruppe af lyriklæsere.

Claus Grymer, f. 1946, er journalist og forfatter til en række bøger. Denne digtsamling er skrevet fra hans position sent i livet og handler bl.a. om døden, og døden som et eksistentielt vilkår: "Opbrudsstemning/ og blæstens sus af død// jeg skal jo af sted/ uden at vide hvorhen// som træerne har jeg/ kastet bladene// og står nøgen/ i aftenblæsten// ængstelig fuld/ af forventning". Grymer skriver også om de små og store ting i hverdagen, der gør livet værd at leve og igen at finde glæden ved livet: "jeg troede ikke at glæden/ kunne få plads// i den smule tid jeg har tilbage/ men opdagede at den selv// har den tid med/ den behøver".

Det er en samling med tilgængelige digte med flere stærke og bevægende vers: "om ikke andet/efterlader jeg længsel// digte uden ord//stilhed mellem stjerner".

Oplagt at læse i forlængelse af Grymers to tidligere udgivelser, digtsamlingen Efter dødenHvordan lever man når man har mistet livet, som er sorgfyldte digte om at miste den nærmeste man har, og den personlige fortælling Hvordan lever man når man har mistet livet, der handler om savnet og om at finde mening i tomrummet efter at hans elskede hustru gennem 47 år dødeOplagt at læse i forlængelse af Grymers to tidligere udgivelser, digtsamlingen Efter døden, som er sorgfyldte digte om at miste den nærmeste man har, og den personlige fortælling , der handler om savnet og om at finde mening i tomrummet efter at hans elskede hustru gennem 47 år døde.

Læs hele vurderingen