Bøger / skønlitteratur / roman

Af jord er du kommet


Beskrivelse


Krimi. Efterforskeren Edvard Martre sendes til sin barndomsby Bergen for at opklare et mord på en ung pige og senere mord på flere. Det viser sig, at den spændende og komplicerede sag har forbindelse til et andet og uopklaret mord, og desuden spiller en gammel massegrav med patienter fra et psykiatrisk sygehus en central rolle - også for Martre personligt.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. feb. 2013

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 7. feb. 2013

De mange læsere af nordiske krimier med gode person- og miljøbeskrivelser samt et både spændende og overraskende plot får her endnu en bog at fornøje sig med. Omslag sender de rigtige signaler, men som (næsten) ny forfatter på krimihylden skal Tvedt måske anbefales til at begynde med.

Den bergensiske forfatter har skrevet frem bøger om forsvarsadvokat Mikael Brenne, hvoraf kun bind 5 er oversat til dansk Dødens cirkel, 2012. Med denne nye bog begynder en ny serie, hvor hovedpersonen er efterforskeren Edvard Martre, der sendes til sin barndomsby Bergen for at opklare et mord på en ung pige og senere mord på flere. Det udvikler sig til en kompliceret sag, og undervejs fører sporene til en anden sag, Martre og hans folk ikke har kunnet løse. Samtidig åbnes en gammel massegrav med tatere på et psykiatrisk sygehus, og også denne historisk korrekte sag får konsekvenser for alle sagerne og for Martre personligt. Elementerne med en serie mord, en opdager med personlige problemer og spor tilbage til fortiden er velkendte, men her tilføres et helt nyt twist i form af bl.a. den noget anderledes og dog helt logiske slutning.

Bergen er også i centrum i Staalesens bøger, men Tvedt minder i lige så høj grad om andre nordiske krimiforfattere og tilføjer desuden en fornyende og herligt skæv vinkel til plot og moral.

En af de bedre nordiske krimier, der står sig godt i sammenligning med hvad der ellers er udkommet med de sædvanlige elementer. Spændende, velskrevet og med en forfriskende slutning.


litteratursiden.dk

d. 2. aug. 2013

af

af

Andrup's Bookshelf

d. 2. aug. 2013

Her er en krimi, som fortjener meget mere opsigt end den har fået. Handling er der nok af; en massegrav kulegraves, en massemorder folder sig ud i Bergen og en snigskytte går i action. Kommisær Matre...


Jyllands-posten

d. 2. mar. 2013

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 2. mar. 2013