Bøger / skønlitteratur til børn / opskrifter

Æblemos mod kærestesorg


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Billedbog. Lille tigers kærestesorg kureres let med lille bjørns himmelske æblemos. Tiger besøger vennerne og smager dejlig mad som gør godt for sjælen og livslysten. Opskrifterne tager han med hjem til lille bjørn.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. nov. 1999

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 16. nov. 1999

Det er længe siden der sidst var nyt fra Den lille Tiger og hans husfælle, Den lille Bjørn. Men her er de tilbage i vanlig opmuntrende stil. Det er en medrivende og charmerende historie om livs- og ikke mindst madglæde. Handling er der ikke så meget af – det aktive tigerdyr besøger på sin tigerbike vennerne blandt dyr og mennesker i seriens spøjse miljø. Og alle steder lærer han noget om kostens betydning og rette tilberedning. Overalt afbrydes beskrivelserne af opskrifter på den mad, der skal på bordet. Den ret lange tekst sat med store, åbne typer er mundret og lunt fortalt med mange kloge og underfundige sidebemærkninger som at en formidabel forret (salatblade med appelsinstykker) vækker lysten i sjælen og giver livsglæde. Men det bliver ikke ved snakken. De nemme opskrifter der er sat med lidt mindre typer og på en baggrund som revet ud af en notesbog, kan nemt efterlaves af førskole- og indskolingsbørn sammen med deres voksne. Billederne optager næsten halvdelen af pladsen. De er i afvekslende formater og viser begivenhederne med masser af fornøjelige detaljer. De er udført med en tynd, løs streg og let og lyst farvelagt med våde farver i opmuntrende kulører. Det er mere end kogekunst for absolut begyndere.


Bibliotekernes vurdering

d. 16. nov. 1999

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 16. nov. 1999

En ny bog om Den lille Tiger, Den lille Bjørn og det miniunivers som Janosch så fremragende har tegnet gennem adskillige bøger som rammen om livsfilosofiske, kærlige og meget genkendelige temaer og følelser. Denne gang er det mad, madopskrifter og livslyst der er drivkraften i vennernes samvær. Den lille Tiger lider af kærestesorg som lille Bjørn kurerer med dejlig æblemos. Derefter starter tigerens odyssé med besøg hos venner og bekendte for at spise lækker mad og få inspiration til egne små og store retter. Måltiderne, som alle er beskrevet meget kort med ingredienser og fremgangsmåde, vækker stærke følelser og sprogblomsterne florerer: Det smager dyrisk godt, vækker livslyst, kurerer kærestesorg eller giver andre livsvigtige oplevelser. Det er ikke den store, sammenhængende historie, men tonen og stilen er som altid underfundig, kærlig og lige ud af landevejen. Retterne er indbydende og enkle som børn kan lide det og skal nok give lyst og inspiration til at prøve flere igennem sammen med en voksen. Ét er sikkert efter endt læsning: Mad er mere end bare føde, det er for sjælen, lykken og livslysten. Man er som altid i godt selskab med Den lille Tiger og Den lille Bjørn og Janosch' dejlige, livsglade illustrationer i varme farver. Oplæsning fra ca. 5 år.


Berlingske tidende

d. 11. mar. 2000

af

af

Eva Glistrup

d. 11. mar. 2000


Weekendavisen

d. 18. feb. 2000

af

af

Ina kjøgx Pedersen

d. 18. feb. 2000


Folkeskolen

Årg. 117, nr. 15 (2000)

af

af

Jens Raahauge

Årg. 117, nr. 15 (2000)



Informationer og udgaver