Adams ribben

God politikrimi fra Norditaliens kølige bjergegne. For læsere af krimier med lokalkolorit og atmosfære.

Vicekriminalkommissær Rocco Schiavone opererer også i denne anden sag i den norditalienske sne- og regnfyldte provins Aosta, som den inkarnerede romer dybest set betragter som ubeboeligt område. Baggrunden for dette beskrives grundigt i Sort piste. En kvinde, Ester Baudo, findes hængt i sin lejlighed. Men er det et maskeret mord? Motivet er uklart, for hvorfor skulle den stilfærdige, næsten venneløse kvinde myrdes? Kan læses uafhængigt af den første bog.

Antonio Manzinis Schiavone-karakter flugter godt med den italienske krimitradition med selvbevidste politikommissærer, der synes verden enten er for dum eller imod dem. Plot og handling står knapt så skarpt som i forgængeren, men til gengæld sker der meget i den sidste fjerdedel, der både involverer etiske og kønspolitiske aspekter. Schiavone er en sammensat natur; på en gang brutal og retskaffen, og så er der jo det med med kvinderne. Efterforskningen og betragtningerne om personer, begivenheder og hans kunstinteresse fylder en del. Det giver bogen et særligt touch.

Den selvbevidst Schiavone er beslægtet med den mere kendte kriminalkommissær Montalbano, fx PottemagermarkenDommedagsspillet, og Aurelio Zen, fx Dommedagsspillet. Donna Leon og Gianrico Carofiglio er andre beslægtede forfatterskaberDen selvbevidst Schiavone er beslægtet med den mere kendte kriminalkommissær Montalbano, fx Pottemagermarken, og Aurelio Zen, fx . Donna Leon og Gianrico Carofiglio er andre beslægtede forfatterskaber.

Læs hele vurderingen

Helten i Antonio Manzinis kriminalroman leger Montalbano i Norditalien, men mangler fuldstændig sit sicilianske forbilledes lune. Jeg bliver rent ud sagt arrig, når et plot er så kluntet konstrueret o...

Læs anmeldelse