Historisk roman om kunstmaleren Kristian Zahrtmann, der kort før 1. verdenskrig maler sit skandaløse hovedværk "Adam i Paradis". Til læsere med interesse i dansk kunsthistorie.

I 1913 er den kendte maler Kristian Zahrtmann i gang med sit værk "Adam i Paradis", da Hjalmar Sørensen, en gammel bekendt fra Zahrtmanns italienske kunstnerkoloni Civita d'Antino, dukker op. Husbestyrerinden bemærker tørt, hvor meget Hjalmar ligner Zahrtmanns model. Handlingen springer i tid og sted til bl.a Italien i 1911, hvor der kommer et brud mellem Zahrtmann og Hjalmar. Igennem bogen er der datidige bilag fra bl.a Zahrtmanns breve og avisartikler om Den Store Sædelighedsaffære 1906-07, hvor mange homoseksuelle blev arresteret, og som Hjalmar Sørensen var involveret i. Forfatteren udgav senest den postapokalyptiske roman Alle himlens fugle

Bogen indskriver sig i den nye bølge af exofiktive romaner, der som modsvar på autofiktionen ikke beskriver forfatteren selv, men i stedet en af historiens glemte bipersoner. Datidens stemninger, lyde og lugte både i København og det solbeskinnede Italien genoplives og Zahrtmanns raffinerede sprogbrug er sjovt at læse. De mange bilag kan godt virke som et faglitterært fremmedelement i teksten, men de understreger samtidigt at hovedpersonerne levede i en historisk virkelighed.

Kvinde set fra ryggen

Stilsikkert sprog og lyrisk magi indrammer maleren Kristian Zahrtmanns liv i en historisk brydningstid og aktualiserer nedarvede traumer om køn og homoseksualitet. Det er som at se på et maleri fra 1...