Accabadora er dødsenglen i den sardiske tradition, altså hende der giver aktiv dødshjælp. Syersken Bonaria udfører dette hverv i landsbyen Soreni på Sardinien. Bogen emmer af folketro og gamle sardiske skikke, samtidig med at man aner den nye tids komme midt i det tyvende århundrede. For læsere af lidt smal sydeuropæisk litteratur.

Som seksårig bliver Maria givet bort til syersken Bonaria, der ønsker sig en datter i sin alderdom. Her får hun en tryg barndom, hvor hun kan gå i skole. Imidlertid undrer hun sig over, hvad Bonaria laver på sine natlige udflugter, og da en ung mand mister sit ben og ikke mere ønsker at leve, konfronterer Maria Bonaria med sin mistanke om, at hun er accabadora og giver dødshjælp. Det sardiske landsbyliv præget af overtro og sladder skildres på godt og ondt af forfatteren, der selv stammer fra Sardinien. Bogen er hendes gennembrud, som hun har modtaget flere litterære priser for.

En fin og tæt skildring af livet på Sardinien på tærsklen til moderne tider, der også kan lægge op til en diskussion om aktiv dødshjælp.

Maria Giacobbe har også skildret livet på Sardinien, bl.a. i Folk fra Pòju Luàdu