Bøger / skønlitteratur / roman

Abessinske krøniker


Beskrivelse


Med den unge mand Mugezi som fortæller, berettes med humor og skarphed om livet i Uganda før, under og efter Idi Amin.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2000

af

af

Eva Lodal

d. 22. sep. 2000

Mere end 500 siders boblende, farverig og grusom Afrikahistorie, koncentreret om Uganda før, under og efter Idi Amin. Mugezi, som har vigtige data fælles med forf., fortæller sin historie fra de første lykkelige barneår på landet til en ny start som ung illegal immigrant i Holland - og samtidig historien om et land på vej ud af kolonitidens benhårde racepolitik, mishandlet af diktatur, terror, borgerkrig og endelig AIDS. Mugezi bærer fortiden og traditionerne i sig og er samtidig særdeles nutidig; han er begavet og ikke altid helt sympatisk - men han er en glimrende overlever i en verden af undertrykkelse og despoti. Her hører hans mor - en hårdtslående katolsk fundamentalist - ligesom flere lærere på en præsteskole, hvor drengen spilder et par år, til de lokale despoter. Derudover myldrer bogen med døde og levende, dyr og børn, sex, druk, snyd - kort sagt store og små dramaer. IM er en overdådig fortæller med en stor humor, skarphed og megen medfølelse; han har både det alvidende overblik og styr på detaljerne, som får mennesker, dyr, lokaliteter, lyde og lugte etc. til at leve. Bogens tone er udpræget mundtlig, men bliver efterhånden også mere analyserende, mere personlig og runder således billedet af en usædvanlig ung mand smukt af.


Standart

Årg. 14, nr. 5 (2000)

af

af

Kirsten Holst Petersen

Årg. 14, nr. 5 (2000)


Kristeligt dagblad

d. 9. okt. 2000

af

af

Rikke Rottensten

d. 9. okt. 2000


Berlingske tidende

d. 5. feb. 2001

af

af

Kirsten Pruzan Mikkelsen

d. 5. feb. 2001