Bøger / faglitteratur / biografier

ABBA - backstage-historierne


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Scrapbog hvor ABBAs visuelle udtryk sættes i fokus.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2014

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 2. maj 2014

Herligt billedalbum for Abba-fans, der får backstage insiderviden fra de store koncertturnéer og et udvalg af rariteter, der vil fornøje de mest nørdede fans.

Ingmarie Halling var ansvarlig for omklædningen på Abbas turnéer og har derfor meget førstehåndsviden. Bogen er meget flot gennemillustreret og sat som collage med billedtekster. Sider med mere tekst har retrospektiv dagbogskarakter. Abba-historien fortælles i hovedtræk, krydret med anekdoter og sjove nedslag. Den grafisk veltilrettelagte bog har som bonusmateriale en kuvert (hæftet sammen med bogblokken) med fx scene-plantegninger, sætlister i håndskrift og andre rariteter. Bogen befinder sig i en boks med meget sigende omslag, mens det egentlige bogomslag er uden tekst og viser et nydeligt foto af noget tekstil i brune farver. I skrivende stund kendes den endelige biblioteksklargøring ikke.

Medforfatter på bogen er Carl Magnus Palm, der bl.a. har skrevet den store Historien om supergruppen, 2008. C.M. Laursens Abba, 2002, beskæftiger sig mindre med bandmedlemmernes private forhold end Palm, og bøgerne kan supplere hinanden.

Lækker bog for Abba-fans, der bl.a. får insiderviden fra bandets kostumeansvarlige medarbejder. Bogen er grafisk flot sat op som en farverig collage med brødtekst og indsatte kuverter med kopier af håndskrevne sætlister og sceneplaner mv. Brødteksten er skrevet af C.M. Palm, som er forfatter til den fyldigste bog på dansk om det ikoniske svenske band.