Bøger / faglitteratur

Årsagen til rygning er helt misforstået


Beskrivelse


En psykologisk og filosofisk tilgang til hvordan afhængigheden kan blive undertrykt med et rygestop til følge.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. sep. 2017

af

af

Christina Andersen

d. 19. sep. 2017

Dit rygestop er kun én tanke væk. Få styr på tankerne så kommer resten af sig selv. En bog for kommende ikke-rygere der kan lide at reflektere.

Rygeren er ikke offer for sin afhængighed men derimod for sine tanker. Den oplevelse du har af dit liv lige nu, er et resultat af kvaliteten af disse tanker. Når du ryger (og spiser slik m.m.) er det for at opnå velvære. Altså har du det ikke så rart, som du kunne have. Cigaretten fungerer som en timeout fra presset på arbejdet eller fra dig selv. Forfatteren opfordrer til, at man fokuserer på sine tanker og ændrer dem, der ikke er opbyggelige. Jo bedre styr man får på sine tanker, des bedre tilpas bliver man og des mindre trang til at ryge. Bogen er skrevet ud fra De tre principper, som arbejder med sind, bevidsthed og tanke. Der er udførlige henvisninger til yderligere læsning og oplysninger om dette bagerst i bogen.

Dette er ikke en bog for læseren, der ønsker en hurtig løsning serveret i form af en pille. Det her kræver, at man vender sig indad og finder ud af, hvorfor man overhovedet har trang til en cigaret. Skrevet i en humoristisk tone.

Rygestop for livet går mere klassisk til værks og behandler også det sociale ved rygning og overvejelser omkring vægtforøgelse.