Bøger / faglitteratur

Aarhus Ådal til Brabrand sø : kultur, natur, dyrelivet før og nu


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Ådalen følges fra Aarhus Havn vestpå til Brabrand Sø. Områdets kulturhistorie beskrives fra oldtiden over den industrielle udvikling fra 1800-tallet til nutiden. Med vægt på beskrivelsen af dyre- og plantelivet i søen - med særlig interesse for fiskene og fiskeriet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. maj 2012

af

af

Søren Møller

d. 8. maj 2012

Til naturfolk og lokalhistorikere, især i Aarhus-området.

Bogens område dækker Aarhus Å fra havnen og til og med Brabrand Sø, med fokus på søen. Der startes kronologisk med beskrivelse af geologien og oldtidens beboerne og deres efterladte bopladser. Derefter beskrives 1800-tallets små landsbyer og deres udvikling til stationsbyer og forstæder tilknyttet Aarhus, og de negative påvirkninger af søens og åens miljø. Så er det et kapitel med forskellige stedlige sagn. Og endelig bogens største emne, som er dyre- og plantelivet og især fiskene og fiskeriet i søen. Forfatteren har talt med mange ældre erhvervsfiskere og indsamlet data om fiskeriet igennem tiden. Han beskriver en række lokalhistoriske personligheder og tilføjer nogle af sine egne erindringer fra en opvækst i området. Til sidst er der en status over søens fiskearter og en litteraturliste. Rigt illustreret med gamle og nye farvefotos af landskaber, dyr, planter og portrætter.

Der er udkommet en række af specialrapporter om Brabrand Søs fugleliv, naturgenopretning m.m. Som allround monografi findes Brabrand Sø og Årslev Engsø, 2004. Årslev Engsø blev genetableret i 2003 og ligger som en fortsættelse 500 meter vest for Brabrand Sø, og de udgør et samlet naturområde. Engsøen er ikke omtalt i den nye bog. Men den nye bog kan supplere med mange andre detaljer.

Beskrivelse af Aarhus Å og især Brabrand Sø igennem tiden med særlig vægt på naturforholdene og især erhvervsfiskeriet, og fortælling om en række lokalhistoriske personer.