Tankevækkende, men ikke letlæst, essay, som opponerer mod det, bogen mener er de fremherskende forklaringsmodeller for den menneskelige natur indenfor (vulgær)videnskaben og religiøs dogmatisme. Til læsere af filosofiske essays

.

Marilynne Robinson (f. 1943) er velkendt for sine gode romaner, men mindre kendt som filosofisk debattør om menneskesyn i kontroversen mellem religion og videnskab. Hun har ikke blot en poetisk åre, men også en skarpsindig hjerne. I dette essay, som blev holdt som forelæsningsrække på Yale University i 2010, fremlægger hun overbevisende og tankevækkende betragtninger over den moderne (vulgær)videnskabs positivistiske, eller fysisk-biologiske forklaring af menneskets natur, som reducerer os til noget langt mindre, end vi er. Hun opponerer bl.a. mod nydarwinismens udeladelse af altruisme og næstekærlighed fra ligningen, og Freuds forfejlede overgeneraliseringer over den menneskelige natur. Hun insisterer, som en mor, der hæger om sit afkom, på, at den menneskelige natur indbefatter mere, end det der forklares af (vulgær)videnskaben og religiøse dogmatikere. Hun er troende med et usædvanligt skarpt og klart blik for både religion og videnskab

.

Hvorfor religionen er vigtig : menneskeåndens skæbne i en troløs tidsalder, 2005, fremlægger betragtninger, som er på linje med Robinsons, men med mere fokus på troens betydning

.

Særdeles spændende essay om den menneskelige natur med hib til både videnskab og religion. Til dybdegående læsere af essays, da sproget er komplekst

.