Denne roman af Salvador Aliendes niece, som siden 1976 har levet i eksil, har tragedierne som gennemgående tema. Både den velhavende godsejerfamilie og de folk, de kommer i berøring med gårgruelig meget ondt igennem. Enten på grund af social nød eller menneskelig uforstand. Det store dyr i denne åbenbaring er Esteban Trueba, den patriarkalske godsejer, der oprindelig er fuld afprogressive ideer, men som i sin mangel på menneskelig forståelse knuser alt omkring sig. Modsat tegnes bogens kvindelige hovedpersoner gennem fire generationer lyst og positivt. De virker som dekan med menneskelige og til tider clairvoyante midler og forgudes af patriarken, som dog kræver samme hånds- og halsret over dem, som han har over sine landarbejdere. Romanen er fortalt i tredjeperson, men visse afsnit lægges i Esteban Truebas mund og belyser udviklingen set gennem hans øjne. Den digre, velfortalte roman på ca. 400 sider slutter med beskrivelsen af kuppet i 1973, hvoralle forhåbninger knuses. Hernås tragediernes sum, så selv den ubøjelige Trueba må erkende, at han som politiker tog fejl. En fascinerende roman, der må kunne læses af de fleste.