Bøger / skønlitteratur / roman

Åbne hænder


Beskrivelse


Den desillusionerede privatdetektiv Johannes møder den gamle kommunist Martin. Det bliver starten på afdækning af en gammel sag, der trækker tråde op til et nutidigt kriminelt netværk. Men sagen sætter også fokus på Johannes fortid som kommunist og Stasi-agent.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. jan. 2019

af

af

Michael Linde Larsen

d. 15. jan. 2019

Berlinfortælling om privatdetektiven Johannes, med den danske baggrund, der kommer på sporet af en dyster hemmelighed fra DDR-tiden. Med Stasi, det hemmelige politi, der styrer og ser alt. Henvender sig til læsere med interesse for DDR og den kolde krig.

Da den desillusionerede Johannes møder den gamle kommunist Martin, og senere finder ham død, bliver det starten, på afdækning af en gammel sag, der trækker tråde op til et nutidigt kriminelt netværk. Det bliver også en rejse tilbage i tiden for Johannes, der som kommunist flyttede efter den store kærlighed til Østberlin i 1980erne. Her arbejdede han for det hemmelige politi. Nu jagter han fortiden og historien om uskyldige østtyskere, der på mystisk vis forsvandt under flugten til Vesttyskland. Forfatteren har gennem de sidste 10 år delvist boet i Berlin. Han er historiker og gymnasielektor. Det er hans romandebut.

Umiddelbart er det en interessant historie, som både fortæller om livet i DDR, samtidig med vi får en spændende fortælling om kærlighed, svigt, troskab og kriminalitet. Nogle afsnit fungerer godt og man bliver draget ind i livet, som det var bag Muren. Men i andre afsnit formår det til tider klichefyldte sprog ikke, at løfte handlingen, og det hele ender med en ret ujævn roman.

Land i datidBeskyttelseszonen og Beskyttelseszonen er begge to bøger, som på fin og bedre vis beskriver, DDR og Stasi, med en dansk vinkelLand i datid og er begge to bøger, som på fin og bedre vis beskriver, DDR og Stasi, med en dansk vinkel.