Bøger / skønlitteratur til børn / roman

A.S.P.E. - dommedagsbjergene


Beskrivelse


Fantasy. A.S.P.E. tager på hævntogt for at hjælpe Alin, med at få hævn over den grusomme Ernst Heff, der engang solgt Alin til en sadistisk slavehandler. Nu er hun med sine venner på vej til de dødsensfarlige Dommedagsbjerge for at finde ham.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. mar. 2020

af

af

Vera Hollerup

d. 10. mar. 2020

Femte bind i den dødspændende, actionfyldte fantasyserie "A.S.P.E.". De fire unge venner i A.S.P.E.-gruppen tager på et hævntogt i området bag de farefyldte Dommedagsbjerge. Vild og vidunderlig action for fuld skrue for 10-13-årige.

De to piger, Alin og Ene samt de to drenge, Pilo og Silvius tager afsted på et dødsensfarligt hævntogt i Dommedagsbjergene, hvor der lever et farligt og fjendtligt dværgfolk, som hader mennesker. Målet for deres hævn er den grusomme major, Ernst Heff, der er udstationeret bag Dommedagsbjergene med sin hær. Alins mor var en af hans krigere, og da moderen døde solgte hærføreren Alin til en sadistisk slavehandler. Alin slap væk, men hun har aldrig glemt majoren, der nu befinder sig bag de dystre Dommedagsbjerge. Nu vil hun som sagt have hævn, og hendes venner har lovet at hjælpe hende. Men først skal de passere de fjendtlige og farlige dværge i Dommedagsbjergene.

Det er en afsindigt spændende og velskrevet bog med nogle fine sort-hvide illustrationer. Der er fuld fart på handlingen, og man flyver gennem bogen, der er let læst. Persongalleriet er interessant og godt beskrevet. Gruppens medlemmer er meget forskellige, men har alle fængende personligheder. De har hver deres egenskaber og specialer, som de bruger i forskellige situationer, og det gør dem bare endnu mere interessante.

Læserne af denne bog vil sikkert også synes om Emily Roddas fantasyserier "Deltoras bælte", "Deltora II" og "Deltora III".