Bøger / skønlitteratur til børn / roman

A.S.P.E. - dødens købmænd


Beskrivelse


Børnene i A.S.P.E. skal afsløre en stenrig og skruppelløs storkøbmand, der er mistænkt for ulovlig handel med dæmoniske genstande. 6. bind af den actionfyldte fantasyserie, "A.S.P.E." for 10-13-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. sep. 2020

af

af

Vera Hollerup

d. 4. sep. 2020

Børnene i A.S.P.E. skal afsløre en stenrig og skruppelløs storkøbmand, der er mistænkt for ulovlig handel med dæmoniske genstande. 6. bind af den actionfyldte fantasyserie, "A.S.P.E." for 10-13-årige.

De fire unge eventyrere fra A.S.P.E. skal undersøge forholdene hos den rige købmand, Hieronimus Leitergang. Han mistænkes for handel med forbudte dæmoniske genstande. Købmandens gård er bygget som en fæstning med mange vagter og tjenestefolk. Det lykkes de unge at komme over den yderste mur, og her overraskes de af en ung kvinde, Latessa, der er købmandens niece. Hun hader sin onkel, som holder hende fanget ved hjælp af magi. Hun vil hjælpe dem ind i den inderste gård, hvis de vil redde hende fra den onde onkel. Foran i bogen bliver den unge helte-kvartet samt deres mentorer præsenteret med små oplysende artikler og tegninger.

Bogen er velskrevet i et godt og afvekslende sprog. Christian Guldagers s/h illustrationer er flotte og udtryksfulde. Der er mange af dem, og de supplerer teksten på bedste vis. Den læsevenlige typografi gør bogen rar at læse og svær at lægge fra sig. Den hæsblæsende handling er uden døde punkter og mister aldrig pusten. God underholdning fra første til sidste side. Personerne er tilfredsstillende beskrevet, både hvad angår deres menneskelige egenskaber og deres specielt udviklede evner.

Denne bogs læsere vil sikkert også synes om Emily Roddas fantasyserier: "Deltoras Bælte", "Deltora II" og "Deltora III".