Bøger / faglitteratur / opskrifter

A piece of cake : de allerbedste brød og kager


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. mar. 2010

af

af

Lene Kristiansen

d. 15. mar. 2010

Mangfoldig bagebog af svensk oprindelse med hovedvægt på kager. Men de, der er til sødt svensk brød vil også få deres ønske opfyldt.

Leila Lindholm, karismatisk kok kendt fra svensk TV4, har udgivet 3 kogebøger på svensk, denne er den første på dansk. En hyggelig, mormorinspireret bagebog, som i styling og fotos er helt i tråd med den romantiske overskudsstil. Titlen signalerer kager for ethvert bagetalent, og samlet set er Lindholms kager og brød med fine forklaringer, ikke svære. Enkle opskrifter og mange varianter og brød, der bliver bagt i ét hug. Bogen indeholder småkager, tekager, tærter, flan, cupcakes, muffins, dessert- og festkager, boller og brød, samt slik, cremer og marmelader. Ved flere er der anvisninger på forskellige muligheder med samme kage, bl.a. sukkerbrødskage (sandkage), mazariner og tærter, og mange af brødene har opskrifter både med og uden sirup. Indgangene til bogen er en lille og stort set ulæselig indholdsfortegnelse, samt et opskrifts- og smagsregister. Jeg savner et helt almindeligt alfabetisk register så fx siderne om meltyper, mål og vægt og "førstehjælp" ikke kun bliver fundet ved en tilfældighed.

Gyldendals bagebog samt bøgerne fra bl.a. Gryberg og Bertelsen har det meste, men denne vil også tiltale mange.

Lækker bagebog med stort sortiment af den svenske tv-kok. Vi har fine bagebøger, og er der plads til flere i budgettet er Lindholm et godt bud.