Bøger / skønlitteratur til børn / roman

9 fra de ni verdener


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Fantasy. 9 historier fortalt af Magnus Chases venner, da guden Thor beslutter at løbe gennem de 9 verdener i den nordiske mytologi for at registrere ti millioner skridt på sin FitnessKnut og vinde en optræden i sin yndlings tv-serie.

Indhold

Asgård : asernes verden ; Midgård : menneskenes verden ; Nidavellir : dværgenes verden ; Alfheim : lysalfernes verden ; Jotunheim : jætternes verden ; Helheim : Hels og de æreløse dødes verden ; Niflheim : den kolde verden af is, dis og tåge ; Vanaheim : vanernes verden ; Muspelheim : ildjætternes og muspelsønnernes verden


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 2019

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 27. maj 2019

Følg i guden Thors fodspor på en hæsblæsende løbetur gennem de 9 verdener i den nordiske mytologi. For børn i alderen 10-14 år, og nok mest for kendere af serien med Magnus Chase og de nordiske guder.

Guden Thor kan vinde en gæsteoptræden i sin yndlings tv-serie, hvis han får registreret ti millioner skridt på sin FitnessKnut. Mens Heimdal passer hans to geder løber Thor gennem de 9 verdener i den nordiske mytologi. Det bliver til 9 korte historier fortalt af Magnus Chases venner. I historierne kan du fx opleve Amir Fadlan på shopping i Midgård, Heartstone i kamp mod en trold i Elfheim, Samirah al-Abbas overvåge et æg i Jotunheim og Mallory Keen i samtale med dragen Nidhug i Niflheim. Bagerst i bogen er en ordliste og en runeoversigt.

En rigtig god introduktion til Magnus Chase-universet, men også til den nordiske mytologi, hvor guderne har fulgt med tiden og ikke fremstår hverken støvede eller kedelige. Sproget er vittigt, let at læse og moderne i sin stil. Kapitlerne er flot illustreret med portrætter i farver af Magnus Chases venner, samt stemningsbilleder fra de ni verdener.

Forfatteren er kendt for sine mange fantasyserier, men denne bog knytter sig til serien med Magnus Chase og de nordiske guder, hvor første bind hedder Kampen om sommersværdetOdd & frostjætterne. En anden god introduktion til nordisk mytologi kunne være Neil Gaimans Odd & frostjætterneForfatteren er kendt for sine mange fantasyserier, men denne bog knytter sig til serien med Magnus Chase og de nordiske guder, hvor første bind hedder Kampen om sommersværdet. En anden god introduktion til nordisk mytologi kunne være Neil Gaimans .


litteratursiden.dk

d. 30. jan. 2020

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 30. jan. 2020

Rick Riordan følger sin vanlige fremgangsmåde, og resultatet er præcist lige så fremragende i hans nye fantasyudgivelse. Det betyder ikke noget, om man har læst de tre foregående bøger om Magnus Chase...