Bøger / faglitteratur / bibliografier

9. april : da Danmark blev besat


Detaljer

Seneste udgave, bog


Sprog
dansk
Omfang
291 sider: ill.
Udgivet
2015
Ophav
Genre og form
bibliografier

Beskrivelse


Om optakten til besættelsen, de højspændte begivenheder på selve dagen og danskernes hverdag i tiden efter den tyske indmarch. Bygger på beretninger, artikler, breve og øjenvidneskildringer.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. apr. 2005

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 6. apr. 2005

I skrivende stund er 9. april passeret for gang nr. 65, og denne historiske dokumentar- og jubilæumsbog om en kulsort dag i danmarkshistorien fortæller om dagen. Hvorfor og hvordan blev der en 9. april 1940. Vi, der ikke har oplevet besættelsen føler nok alle en ærefrygt, når vi hører nogen udtale "aldrig mere en 9. april". Som forfatteren, der bl.a. sammen med Andres Skov har skrevet Befrielsen : den 5. maj 1945, også skriver i sit forord: "I nogle kredse vakte besættelsen forbitrelse, og udtrykket aldrig mere en 9. april skulle med tiden få vidtrækkende betydning for den danske selvforståelse i forhold til omverdenen". Søeborgs stofmættede bog fortæller om de internationale og danske forudsætninger, og kortlægger hele det tyske felttog, krydret med også beretninger fra tysk side. Her er baggrunden for 9. april, forberedelserne, selve angrebet, den danske reaktion og besættelsen som faktum. I appendiks fortælles om "myterne om den 9. april", der er tidslinje med begivenhedernes gang, litt.liste og kildehenvisninger. For historisk interesserede, og til opgavebrug fra folkeskolens ældste klasser.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. mar. 2011

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 28. mar. 2011

Der er en relativ stor læserinteresse for alt om 2. verdenskrig. Bogen er meget brugbar til opgaver fra og med folkeskolens ældste klasser.

2. udg. af bogen som oprindeligt kom i 2005. Ved direkte sammenligning er der ikke tekstmæssige forskelle. 2. udg. er kommet på et nyt forlag, har 223 s. mod kun 187 s. i 1. udg., det skyldes udelukkende forskelle i layout. Heller ikke de s/h fotos er andre i den nye udgave, og det nyttige appendiks og tidslinjen er heldigvis bibeholdt. Dokumentarisk og lettilgængeligt skriver forfatteren, som bl.a. også har skrevet om den glædelige forløsning på det danske mareridt i Befrielsen : den 5. maj 1945, om den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940. Han fortæller medrivende om baggrunden for besættelsen, om de militære forberedelser, og om det politiske spil på begge sider før og efter selve angrebet. Den danske reaktion på besættelsen er et naturligt nøgleområde, ligesom hverdagen som besat nation beskrives dokumentarisk. I det ovennævnte nyttige appendiks er et afsnit overskriften "Myterne om den 9. april". Der er nyttig tidslinje med vigtigste begivenheder og naturligvis litteraturliste og kilderegister.

Tekstmæssigt uændret 2. udgave. Mere omfattende beskrivelse af besættelsen findes fx i Danmark besat : krig og hverdag 1940-45.

Har man stadig 1. udgave fra 2005 i god stand på hylden er der ikke nogen grund til at skifte ud. Mangler titlen er her en mulighed for at supplere.


Jyllands-posten

d. 9. apr. 2005

af

af

Gerhardt Eriksen

d. 9. apr. 2005


Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Nr. 166 (2005)

af

af

Hans-Henrik Christensen

Nr. 166 (2005)